Bøger
Jeg arbejder bedst når jeg sover
Det er meget besynderligt. Jeg har aldrig interesseret mig for litteratur. Ingen steder stod det skrevet, at jeg skulle blive forfatter.
Min far måtte betale mig for at læse bøger, da jeg var teenager – én krone pr. bog. Da jeg havde læst alle ”De 5”- ”Kim”- og ”Jan”-bøgerne gad jeg ikke mere. Den litterære ugidelighed har så fulgt mig resten af livet.
Havde derfor aldrig drømt om, at jeg ville komme til at beskæftige mig med litteratur – og mindst af alt som én der skriver bøger.
Klokken var lidt over midnat, da jeg var gået i seng. Bedst som jeg lå, og prøvede at ”tømme min hjerne” for at falde i søvn, oplevede jeg at få en hel historie, fra start til slut, ”foræret” ind i bevidstheden. Det føltes så vildt, at jeg stod op igen, fandt en linjeret A4-blok og skrev 12-14 siders stikord ned fra historiens hovedtræk.
Næste dag satte jeg mig hen til computeren og begyndte at skrive. Hele processen har føltes som én lang inspirerende leg. Har ikke lidt af skriveblokeringer, og er blot begyndt på side ét og sluttet på side 545.
Jeg besøgte, ugen efter, min mor på Sjælland, og lå om aftenen, inden jeg sov, og tænkte på, at det sandsynligvis var den eneste gang, jeg oplevede at få foræret en hel historie med et så specielt indhold og slutning. Men det var også fint med mig – jeg skulle jo ikke være forfatter.
Næste morgen ved 10-tiden, gik jeg ned af den udendørs betontrappe for at smide en pose affald i skakten. Dér, midt på trappen, med posen i hånden, fik jeg foræret endnu en hel historie ”ind” i mit hoved.
Smed hurtigt affaldet i skakten, og rendte tilbage til min mors lejlighed, hvor jeg fandt en blok, hvorpå jeg igen noterede 10-12 siders stikord. Det var meget mærkeligt. Endnu en hel original historie med tvists.
Da jeg kom hjem til Jylland igen, et par dage senere, fortalte jeg min kone om det.
Samme aften, da jeg var gået i seng, for at få min ”skønhedssøvn”, fik jeg den tredje historie forærende. Endnu en gang – fat i en blok og en pen og skrive plottet og ideerne ned.
Nu gik det så op for mig, at jeg måtte ”lukke ned for kilden” og koncentrere mig om, at skrive den første bog, jeg havde fået ”lagt ind i bevidstheden”.
Skriveprocessen foregik sådan, at jeg havde ”en kande vand”, jeg skulle ”tømme” ned i historien. Når den så var tømt, pressede jeg mig ikke til at tænke mere over den videre handling. Jeg lagde mig i stedet på sofaen og sov 20 -25 minutter. Når jeg vågnede igen, havde jeg fortsættelsen på historien. Typisk vågnede jeg også om morgenen med en fortsættelse på romanen med helt konkrete, færdige sætninger, at bygge videre med.
I dag ligger romanen ”Jeg er stadig…” tilgængelig for alle, der måtte have interesse for at læse den.
Bog nummer to og tre er selvfølgelig under udarbejdelse.